Bookmark and Share     Sitemap

Referat 2019

Referat
Generalforsamling
Nakkehoved Grundejerforening
Søndag 23. juni 2019 kl. 9.00
Fyrkroen, Fyrvejen 29, 3250 Gilleleje
 
Tilstede: Stemmeberettiget: 36 personer (samt 1 barn), heraf 24 grundejere
 
Velkommen
Bestyrelsesformand Steen Gyldendal-Melberg FY21 bød velkommen.
 
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Kurt Kragh FY34, der blev valgt uden modkandidat.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Dirigenten fastslog, at generalforsamlingen nu er beslutningsdygtig.
Dirigenten gennemgik dagsordenen.
 
2. Formandens beretning
Hovedpunkterne i formandens beretning var:
– Vejene
– Trappen
– GGØ
– Nordkystens fremtid
– Kommunikation
– Facebook
– Nye projekter
– Nye medlemmer
– Arrangementer
 
Vejene
Vedligeholdelse i årets løb har bestået i asfaltarbejde på FY samt renovering af grussti mellem LY og FY.
På arbejdsdagen lørdag den 11. maj 2019 blev der foretaget en tiltrængt klipning af vejsiden på en del af FY.
Tak til de deltagende på arbejdsdagen.
For det kommende år er fokus på grusstien mellem FY og FY. Status for asfaltvejene er, at de er i general god stand, som skal vedligeholdes løbende. Spørgsmålet om evt. ny belægning skønnes tidligst at være aktuelt om ca. 10 år.
 
Angående hastighedsdæmpende foranstaltninger, så har bestyrelsen opsat 30 km skilte, med forventning om, at de overholdes.
Desuden er retningsgivende pile på vejene optegnet.
 
Bestyrelsen har i årets løb igen rettet henvendelse til kommunen angående vejbump – selv om det sidste års generalforsamling blev besluttet ikke at etablere sådanne. Kravene er ændrede og der skal nu ikke opsættes lys i forbindelse hermed. Pris per bump skønnes at udgøre ca. 25.000 kr.
Der er fortsat beboere, der ikke respekterer 30 km hastigheden, så det indskærpes, at de pågældende udviser den nødvendige respekt. Og – andre opfordres til at påtale det over for vedkommende.
 
Trappen
Skrænten er stadig meget skrøbelig – så vær opmærksom. I forbindelse med arbejdsdagen lørdag den 11. maj 2019, blev der foretaget en tiltrængt lugning og grus-tilførsel på trinene, så trappen fremstår godt.
Tak til de deltagende på arbejdsdagen.
 
GGØ
GGØ består af 66 Grundejerforeninger, og ca. 5.000 sommerhusgrundejere, hvori vi er medlem. Der er et forretningsudvalg – 5 medlemmer + 2 suppleanter - hvori vores formand er indvalgt.
Sager, som GGØ p.t. drøfter, er kystsikring (incl. klage over ulovlig hård kystsikring mellem Strandbakkerne og Nakkehoved fyr), kontakt til kommunale politikere og overvågning af udvalg i Gribskov Kommune, for at se om der er sager, der berører os.
 
Der er planlagt en fusion mellem GGØ og Landliggerne til Gribskov Landligger Forbund med i alt 8500 sommerhusgrundejere (pr. 1 januar 2020).
 
Nordkystens fremtid
Politikkerne har fortsat et ønske om, at der er en fælles holdbar kystbeskyttelse i 2021. Det drejer sig om 35 km. kombineret strandfodring og skråningsbeskyttelse på 8 strækninger, hvor Gilleleje – Nakkehoved er én af disse på 1.700 m.
 
Betalingsmodel for Gribskov er ikke fastlagt. Mere info kan hentes på www.nordkystensfremtid.dk
 
Kommunikation i Grundejerforeningen
Som bekendt forefindes referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, samt vedtægter på hjemmesiden www.nakkehovedgrundejerforening.dk
 
For at øge kommunikationen imellem grundejerne er der etableret en Facebook-gruppe. Det er frivilligt at anvende denne, og er ikke et sted for bestyrelses- informationer.
 
Det er en lukket gruppe – som vil blive til en skjult gruppe den 1/8-2019 – så vil du være med i denne gruppe, så ansøg straks. Det gøres ved at logge sig på FB - > Søg efter Nakkehoved Grundejerforening -> søg herefter om optagelse (skriv gerne FY / LY og vejnr.).
Det er væsentligt at understrege, at ved anvendelsen af FB anvendes en ordentlig tone i kommunikationen.
 
Nye medlemmer
De nye medlemmer:
 
FY 13 – Jens Kragerup Hernvig,
FY 24 – Dennis Hvidtfeldt Vestergaard / Lisselotte Larsen,
FY 33 – Uno Denning Bischoff,
LY 18 – Svend Møllenborg Larsen / Annette Nielsen og
LY6 Aase Leinum,
blev budt velkommen.
 
Arrangementer
- Sankt Hans aften er der i år igen fællesspisning ved fyret – fra kl. 18.00. Bål på stranden – fra ca. kl. 21. - Igen i år er der sommerfest/vejfest, hvor invitation udsendes snarest.
Arrangementet er søndag den 27. juli kl. 13.
 
Generalforsamlingen tog formandens beretning til efterretning.
 
3. Kassererens fremlæggelse af regnskabet
Kassereren fremlagde regnskabet og redegjorde for indtægter og udgifter. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
 
4. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
 
5. Fremlæggelse af budget for 2019/20 og fastsættelse af kontingent
Kassereren gennemgik det fremlagte budget for 2019/20, herunder udgift til reparationer af sti m.v.
Kassereren redegjorde for formueforholdene, herunder formuen, som primært skal anvendes til vedligeholdelse af vejene. Der anvendes p.t. en del til vedligeholdelse af vejene, så en ny asfaltering ikke skønnes nødvendig inden for den nærmeste årrække.
Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen.
 
Bestyrelsen foreslog samme kontingent som sidste år: 1.000 kr.
Forslaget blev godkendt
 
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg af næstformand – bestyrelsen foreslog Erik Schlichting FY59 (modtager genvalg – 2 år).
Valg af kasserer – bestyrelsen foreslog John Tyrrestrup FY10 (modtager valg – 2 år). Valg af bestyrelsesmedlem – bestyrelsen foreslog Jesper Herstrup Hen-riksen FY40 (modtager valg – 2 år).
 
Alle blev valgt.
 
(Jens Ottosen-Støtt overtager sekretærposten efter John – på valg i 2020)
 
7. Valg af bestyrelsessuppleanter
Valg af bestyrelsessuppleant – bestyrelsen foreslog Svend Møllenborg Larsen LY18 (valg 2 år). Blev valgt.
 
8. Valg af revisor
Valg af revisor – bestyrelsen foreslog genvalg af Helle Vanman FY36 (valg – 2 år). Blev valgt.
 
9. Valg af revisorsuppleant
Valg af revisorsuppleanter – bestyrelsen foreslog Ejvind Gadmar FY20 (genvalg – 1 år).
Blev valgt.
 
10. Eventuelt
A. Ved overgangen over Nakkehoved Strandvej ved Lyshøjvangen (ved stien) og Lyshøjvej var der enkelte der udtrykte ønske om etablering af fodgængerovergang. En del krydser vejen der bl.a. også til bus. Bestyrelsen vil kontakte kommunen.
 
B. Hundeejere – husk at opsamle efterladenskaber når hunden luftes. En del utilfredshed med at det ikke sker. Samtidigt henstilles det også til at vise hensyn angående det at lukke hunde ud i haven, så de ikke gør unødigt.
 
C. Der var et ønske om at skuret ved busstoppestedet ved Fyrvangen blev drejet en smule, så bussen kan se, om der er ventende på bussen.
 
D. Enkelte grundejere har oplevet generende nabostøj, men det er tilsyneladende ikke et generelt problem.
 
Dirigenten konstaterede, at dagsordenen var gennemgået og takkede for god ro og orden.
 
Tak for i dag
Formanden takkede dirigenten for hans indsats og bød på øl og vand.
 
 
Godkendt den 24. juni 2019
 
 
John Tyrrestrup           Kurt Kragh        Steen Gyldendal-Melberg
Sekretær                     Dirigent             Formand