Referat af bestyrelsesmøde den 11. marts 2023
Deltagere: John (FY10), Erik (FY59), Jens (LY30), Liselotte (FY24), Svend (LY18), Michael (FY61), Oskar (LY6)
Afbud: ingen
1. Dagsorden – yderligere punkter
Der var ingen tilføjelser til dagsordenen
2. Forretningsorden for bestyrelsen (John)
Der var enighed om, at det var et godt oplæg. Der var forslag om at skrive suppleanters rolle ind i forretningsordenen og om regler for tavshedspligten og dens omfang.
John og Jens udarbejder nye forslag på disse to områder.
3. Regnskab 2022-23 – herunder kontingentindbetalinger (Jens)
Jens kunne fortælle, at der på nuværende tidspunkt kun mangler en enkelt kontingentindbetaling. Der har ikke været ejerskifter, men der er et enkelt undervejs. Regnskabet ser fint ud, vi havde budgetteret med et underskud på 33 t.kr., men det ser ud til at ende med et underskud på 18 t.kr. En væsentlig forklaring er udgifterne til vedligeholdelse af veje, der er brugt 87 t.kr. mod et budget på 102 t.kr.
4. Kommunikation til Foreningens medlemmer
Med udgangspunkt i bestyrelsens drøftelse af eventuel videreformidling af information i de nyhedsbreve, som GLF udsender til Grundejerforeningerne, blev det besluttet at henvise medlemmerne til GLFs hjemmeside – www.gribskovlandligger.dk – hvor nyttige informationer fremgår for Nordkystens grundejere. De fokusområder, som GLF arbejder med i relation til bl.a. Gribskov Kommune fremgår også der.
Link vil blive lagt på Foreningens hjemmeside.
5. Status på veje (Erik)
Erik gennemgik udvalgets oplæg til udbedringer. Der var enighed om at iværksætte de foreslåede tiltag nu. Der var desuden enighed om, at problemerne med vand, der løber i rabatten ved asfalten langs vejene – undtagen ved de enkelte parcellers indkørsel - er Foreningens problem. Desuden blev det besluttet at forbedre skiltningen på FY (flere steder trænger skiltningen til reparation/udskiftning).
Flere af de pæle, der står i svingene på vejene, er ikke længere i god stand, så emnet om fornyelse tages op på generalforsamlingen.
Overvejelse om opstilling af big bags, så grundejerne selv kan afhjælpe ujævnheder i rabatterne, tages op på generalforsamlingen.
Afklaring af, hvor vedligeholdelsespligten mellem den enkelte parcels skel og fællesareal/vej for de enkelte grundejere går, tages op på generalforsamlingen.
6. Status på fibernet (Erik)
Erik har været i jævnlig kontakt med OneFiber, som står for fiberløsningen på FY. OneFiber havde talt om et teamsmøde i februar om en eventuel løsning, men er ikke vendt tilbage. Erik kontakter Onefiber for at høre nærmere.
På LY er det TDC, der står for fiberløsningen, og her er arbejdet med installation i gang.
7. Skelproblem (Jens)
Jens gav en status på den uafklarede situation mellem nabo til stikvejen til FY 19B. Denne kontaktes med henblik på en afklaring.
Afhængig af drøftelser med naboen kan det blive nødvendigt at kontakte en landmåler for at få opsat skelpæle, så der ikke er tvivl om, hvor skellet er.
8. webmaster (John)
Foreningens hjemmeside skal repareres, ligesom indhold skal vurderes.
9. Status på Foreningens 75 års jubilæum (opfølgning på sidste referat) (John)
Jubilæet er den 2/5 2024. Vi drøftede aktiviteter i forbindelse med jubilæet, og er indstillet på at afholde udgifter til en ”publikation”/materiale lagt på hjemmesiden, men hvis der bliver arrangeret en fest eller lignende, er det for deltagernes egen regning.
Der er indsamlet det materiale om foreningens historie, som er tilgængeligt. John er tovholder for at samle gruppen (Grethe (FY55), Svend (FY57), Steen (FY21)) i forbindelse med det videre arbejde.
10. Orientering fra GLF (John)
Henviser til GLFs hjemmeside (se pkt. 4).
Medlemsmøde den 15.04.23 om bl.a. affald.
11. Kommende generalforsamling – dato og sted (+ beretning, bestyrelsessammensætning kommende år) (John)
Generalforsamlingen afholdes på Fyrkroen søndag den 18/6 kl. 9.00, med forberedende bestyrelsesmøde samme dag kl. 8.30. John booker Fyrkroen.
Der var enighed om at anvende projektor og lærred ligesom i 2022.
Der udsendes en beretning inden generalforsamlingen til alle grundejere.
Revideret Årsrapport udsendes sammen med dagsordenen.
Jens rundsender budgetforslag til bestyrelsen i løbet af et par uger.
Kurt Kragh foreslås som dirigent igen i år.
Bestyrelsens sammensætning:
Erik er på valg – modtager ikke genvalg
Svend modtager ikke genvalg
Jens stiller op
Der skal således findes to nye kandidater, og bestyrelsen opfordrer kraftigt til, at grundejere melder sig som bestyrelseskandidat.
Oskar skriver forslag til indkaldelse til generalforsamlingen.
12. Fælles arbejdsdag på fællesarealer (John)
Der holdes fælles arbejdsdag lørdag den 6. maj med start kl. 10. Mødested ud for FY10. Husk at medbringe haveredskaber.
Der udarbejdes mail til alle medlemmer om den fælles arbejdsdag – oplæg fra Oskar.
13. Eventuelt – herunder fastsættelse af næste møde
Næste møde blev aftalt til 30. april kl. 10-12 FY 10.