Bookmark and Share     Sitemap

Referat, d. 15. jan. 2013

Referat

Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 15. januar 2013

Kl. 18.00 – 21.00

 

Tilstede: Steen, Erik, Henrik, Lise og Trine

Afbud: Jørgen og Peter

1)

Godkendelse af dagsorden:

Dagsorden blev godkendt

2)

Opfølgning på aktioner fra referatet fra 15. oktober 2012:

Ad tilskud fra Kommunen: 5250 kr. er modtaget fra Kommunen.

Ad beplantning og vedligeholdelse omkring trappen: Intet er endnu sket. Steen går videre med sagen. Muligvis skal der laves chikaner ned ad skrænten. Trinnene skal luges til foråret. Der skal endvidere fyldes mere grus på trinnene, nu hvor trappen har sat sig.

Ad udkørsel til Strandvejen: Steen har været i kontakt med kommunen. Kommunen og politiet ønsker ikke at foretage sig noget vedrørende ”hajtænder”. Steen vil tage kontakt til kommunen igen vedrørende gangstien langs Nakkehoved Strandvej. Er det alene en gangsti, eller er det også en cykelsti. Vil kommunen eventuelt opstille skilte ved stierne, således at alle trafikanter ved hvilken type trafikanter, de kan risikere at møde ved udkørslerne til Nakkehoved Strandvej.

Ad skilte ved trappen: Der er kommet 4 skilte op.

3)

Vejene:

a) Status for igangværende aktivitet: Vejene er gennemgået, og der er taget stilling til kantstabilisering. Henrik og Erik har i relevant omfang rettet henvendelse til grundejerne. 3 ud af 4 forhold er bragt i orden. 1 grundejer har ikke været at træffe. Grundejeren vil blive kontaktet igen. Kassereren udskriver regning til LY 6 og 16 for1.25 m3stabilgrus, eksklusiv kørsel. Den kantstabilisering, som påhviler grundejerforeningen, er tillige bragt i orden.

Der skal lægges græsarmeringsfliser på hjørnet ved Lyshøjvangen 11. Arbejdet er bestilt på timebetaling med en forventet pris på 7500 + moms. Arbejdet forventes udført, når frosten går af jorden. Andre småting vil blive udført, når vejret tillader det.

b) Planer og budget: Der er udarbejdet plan for de fremtidige reparationer.

4)

Trappen:

a) Oversigt over købere af certifikater: Der er rod i oversigten. Listen vil blive fremlagt på næstkommende generalforsamling, således at grundejere kan kontrollere, om de har købt et certifikat, som ikke fremgår af listen.

b) Offentliggørelse af købercertifikatliste: Listen vil blive hængt op i cafeen ved fyret efter næstkommende generalforsamling.

5)

Økonomi:

a) Status for indbetaling af kontingenter: Mangler kun 1 grundejer, der har betalt halvdelen af beløbet.

b) Aktioner vedr. restancer: Lise har forsøgt og vil fortsætte med at forsøge at komme i kontakt med grundejeren. Ellers fremsendes anbefalet brev.

6)

Kommunikation:

a) Status for hjemmesiden: Steen opdaterer løbende.

b) Forslag til nye tiltag: Erik efterlyser en almindelig adgang for grundejerne til chat og uploading af billeder.

7)

Eventuelt:

 

Ref. TB, FY 49